N. EILERSEN A/S SØGER KOMMUNIKATIONS & SOME PRAKTIKANT
Har du lyst til at være en del af en international virksomhed, der har designet mange møbelklassikere gennem årene og er et anerkendt brand både herhjemme såvel som i udlandet.
Vi leder efter en praktikant, der skal indgå som en del af vores kommunikationsteam i vores showroom og hovedkontor i Skamby på Fyn.
Jobbeskrivelse
Support til PR- & kommunikationsteamet med bl.a. at skabe content, herunder både film og foto, til vores SoMe kanaler
Opdatering af diverse sociale platforme
Nyhedsbreve opsætning samt udsendelse til presse samt professionelle
Hjælpe med at ajourføre vores hjemmesider eilersen.eu samt juul.eu
Hjælpe til på photo shoots
Behjælpelig med fremvisning af showroom for kunder
Assistere med konstant opdatering af pressekontakter
Din profil
Du kan arbejde selvstændigt
Du interesserer dig for design og indretning
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
Du har en interesse for sociale medier og PR
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, hvor praktikken indgår som en del af dit uddannelsesforløb. Praktikforløbet er på minimum 4 måneder – gerne med opstart til august eller september. Der tilbydes en praktikløn.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV eller evt. spørgsmål til PR & Communication Manager, Lisa Kjær på lkj@eilersen.eu tlf. 2380 7813
Om Eilersen
Siden 1895, har virksomheden fokuseret på håndværk, kvalitet og innovation. Grundlægger Niels Eilersen var den første i Danmark til at anvende damp til at bøje træ. Innovation og tradition er stadig essensen af virksomheden, der har givet liv og navn til mange klassikere gennem årene. Siden 1930erne har Eilersen produceret møbler med kvalitet, komfort og holdbarhed i højsædet. Denne strategi har gjort Eilersen til et anerkendt brand både herhjemme såvel som internationalt. Eilersen drives i dag af fjerde generation.